|
|
Hvad er dine forventninger til holdet i 2012?
Jeg forventer at flere af vores unge ryttere tager et skridt op og viser at deres potentiale er endnu større end vi allerede har set. Det gælder f.eks. de tre australiere Jack Bobridge, Cameron Meyer og David Tanner og hollænderen Martijn Keizer. Og så forventer vi at vores store stjerner leverer varen. Nibali skal tilbage til sit niveau fra 2010, Chavanel skal meget gerne køre med i front i nogle af klassikerne og vinde etaper i Tour de France og så må vi se om Cobo lader sig gå på af miljøændringerne, eller om han kan opretholde det høje niveau fra årets Vuelta.
Og så har vi naturligvis nogen helt unge ryttere, som vi glæder os til at se springe ud og lave resultater, feks. Tom Dumoulin og Anacona Gomez.
Og så har vi en gruppe ryttere, der ikke skal levere topresultater, men som skal være medvirkende til at holdet markerer sig hele sæsonen og være med til at indfri målet om en top 3 placering. Denne gruppe ryttere omfatter f.eks. Le Mevel, Di Gregorio, Van Summeren, Robert Hunter, Pietropolli og Moreno Bazan.
Hvilket hold i virkelighedens verden synes du dit hold minder mest om?
Mmhh, vi er et unikt hold, der forsøger at tænke anderledes end de andre. Og derfor mener vi ikke, at sådan en sammenligning er relevant.
Hvad synes du selv er dine 3 bedste køb i år?
Vi er rigtig glade for at have tilknyttet unge Tom Dumoulin til holdet for en meget fornuftig pris. Og så er der Johan Vansummeren og at vi har beholdt Martijn Keiser.
Hvad ærgrer du dig mest over i denne transfersæson?
Jeg ærgrer mig uden tvivl mest over tabet af Marcel Kittel, der jo helt som forventet havde en stor sæson. Men hans markedspris blev simpelthen for høj, til at vi kunne være med.
Og så har vi efter en del sæsoner sagt farvel til Chris Horner, hvilket også ærgrer mig. Men vi var dog i tvivl om, hvorvidt han ville kunne indfri forventningerne i den kommende sæson. Og så ville vi altså gerne have nuppet Nathan Haas, men det gik desværre ikke som vi forventede...
Categories: None
The words you entered did not match the given text. Please try again.
Oops!
Oops, you forgot something.