|
|
comments (0)
|
En noget mere rolig uge på transfermarkedet, selv om der endnu engang blev sat rekord for dyreste kontrakt. Cavendish blev spillets dyreste, men det er en rekord, der kan blive slået igen allerede i næste uge. Nåja, og så blev Rui Costa også snuppet, netop som han skulle til at forlænge sin kontrakt eller skifte hold. Begge hold har muligheden for at annullere buddet uden gebyr.
Cavendish skifter hold, dyreste rytter i feltet
Der blev i alt indgået 46 kontrakter i denne uge. Cavendish skifter hold til spillets dyreste kontrakt på 56 mio. (det synes jeg, at jeg skriver i hver uge). Derudover var de dyre drenge Kreuziger til 50 mio. og Scarponi til 31 mio. På de næste pladser finder vi en perlerække af talenter: Tiago Machado (28 mio.), Phinney Taylor (24 mio.), Simon Spilak (23 mio.) og Maxime Monfort (23 mio.).
Team Lille Luke rykker
Team Lille Luke markerer sig stærkt i denne runde. Det blev til fem kontrakter med Kreuziger og Monfort i spidsen til en samlet værdi på hele 97 mio.!
Vi rykker på alt er også meget aktive i denne runde. De sikrede sig Cavendish og fire andre til i alt 68 mio.
Starfire fik også 5 ryttere i hus, men i modsætning til de to andre var det billigere navne, det drejede sig om. Christian Knees var den dyreste af dem.
Ny dyreste rytter i næste uge?
24 ryttere afventer svar fra deres nuværende hold om de vil matche tilbuddet fra konkurrenterne. Og Cavendishs rekordløn står for fald allerede i næste uge. Mildmay Grove South har tilbudt Philippe Gilbert 58 mio. for at skifte fra Team Forstoppelse. Det er også Mildmay Grove South, der står bag det næsthøjeste tilbud, 39 mio. til Richie Porte. Den aggressive indkøbspolitik truer dog med at give bagslag - holdet har allerede brugt 160 mio. på ryttere.
Hvad gør Vi rykker på alt?
Vi rykker på alt har noget at tænke over i den kommende uge. De skal tage stilling til bud på Heinrich Haussler, Peter Velits og Matteo Carrara. Med kun 49 mio. tilbage er der rift om pladserne. Stalingrad, X-factor og KSH har også hver 3 ryttere på vippen i denne uge.
På den anden side af bordet er især MB i feltet. Hele 7 ryttere har et kontraktforslag fra dem med hjem til deres nuværende hold i denne uge.
Alt i alt en mere stilfærdig uge på transfermarkedet, hvilket også afspejledes i de mest populærer ryttere, som i denne uge var Anders Lund, Serge Pauwels og Joost Van Leijen med 5 bud hver.
|
|
comments (0)
|
Der er 7 nye hold i Sportsdirektøren 2011: Darker Slicks, Mildmay Grove South, Team MJ, Shogun, Team Lille Luke, Team Tellybellies og Team Fnolsen. Sidste år var det svært for de nye hold at komme til fadet og kun et enkelt hold nåede op i toppen af stillingen. Hvordan går det de nye hold i år?
Darker Slicks har sikret sig 9 rytter for 136 mio. ialt, med Farrar, Hushovd og Daniel Martin som de mest prominente navne. I 2010 sikrede de 9 sig mere end 4500 points, så holdet er godt på vej til en god placering, men det bliver en udfordring at fylde holdet helt ud. Til gengæld er der fremtid i flere af holdets vigtigste ryttere.
Mildmay Grove South er også kommet godt fra start. nåede med denne rundes trio af navne op på 13 kontrakter, med et samlet forbrug på 118. Navnene er ikke lige så prangende som Darker Slicks stjerner, men hvis de nye omgivelser kan inspirere Löfkvist, Steegmans, Wegmann, Karpets, Tjallingii og Nuyens til at finde tilbage til deres bedste, kan det blive til meget mere end de 2800 points, den aktuelle trup samlede i 2010.
Team Lille Luke har pt 10 ryttere på plads og udmærker sig med den mest offensive transferaktivitet lige nu. Holdet er højest bydende for hele 231 mio udover de 64 mio., der allerede er brugt på kontrakter. Arroyo er holdets kaptajn lige nu, mens Mollema er det mest lysende talent, men der forhandles med bl.a. Gesink, Kreuziger, og Peter Sagan, så mon ikke det ændrer sig?
Tellybellies holder til gengæld en lille tænkepause på transfermarkedet efter en god start, der sikrede 8 ryttere på holdet i 2011 for kun 30 mio. i alt. Holdet bygger altså fra bunden, hovedsageligt med unge talenter som Stannard, Meyer, Lander, Reimer og Juraj Sagan.
Shogun er det nyeste hold i spillet og har derfor naturligt ikke særligt mange ryttere på kontrakt endnu. Holdet kom fra start i denne runde med 3 ryttere, og går en spændende uge i møde. Hele 5 ryttere har forelagt deres nuværende hold tilbuddet fra Shogun, med Scarponi, Machado og Spilak som de mest kendte navne.
MJ har det anderledes svært. De har sikret sig talentet Arkaitz Duran, og forhandler med Hoogerland og Sastre, men allerede nu ser kravet om 10 ryttere pr. 1/12 ud til at være holdets vigtigste udfordring pt.
Fnolsen må nok betragtes som et fata morgana. Det er ikke første gang, at holdejeren har forsøgt at stable et hold på benene, men heller ikke denne gang ser det ud til at lykkes. Ingen kontrakter, ingen bud.
|
|
comments (0)
|
Contadors kontrakt annulleret
Ipswich Town har valgt at annullere kontrakten med Contador. Ligesom sidste år med Valverde har jeg valgt at lukke for bud på ham til dopingsagen er afgjort.
Schleck brødrene forlænger, verdensmesteren skifter
Der blev indgået 63 kontrakter i alt i denne runde. Schleck brødrene forlængede med deres, mens Hushovd fejrede verdensmesterskabet med et indbringende holdskifte til det nyetablerede Darker Slicks hold.
Pot Belges ryttere tiltrækker bud
Lukningen af Pot Belge fra årsskiftet medførte ikke overraskende at gribbene kastede sig over rytterne på holdet. De 3 mest populære ryttere i denne uge var alle fra Pot Belge: Ben Swift (9 bud), Matthew Lloyd (8 bud) og Yauheni Hutarovich (7 bud). Kun 5 ryttere har ikke modtaget et tilbud for næste år fra et andet hold.
Storm før stilhed på transfermarkedet?
Conde var det mest aktive hold på transfermarkedet. De sikrede sig Brajkovic og 5 andre ryttere. Men en lang række hold var med 5 kontrakter også meget aktive: Diar, Forstoppelse, Gejls Guldhold, KSH, MB, Sebjon og Siw.
Til gengæld virker det som om der er ved at falde en smule ro på transfermarkedet. Kun 15 ryttere afventer i den kommende runde svar fra deres nuværende hold om de vil matche tilbud fra konkurrerende hold. De sidste par runder er budoversigten gået fra over 3 sider til knap 2 sider.
Bliver Cavendish den bedst betalte rytter i feltet?
Det suverænt største navn, hvis fremtid afgøres i denne runde, er Mark Cavendish. Vi rykker på alt er klar til at gøre stjernesprinteren til den bedst betalte rytter i spillet (efter Contadors kontrakt blev annulleret) - det er måske årsagen til hans klager i den forløbne uge over manglende værdsættelse hos hans nuværende hold?
Også Scarponi og tre af de mest eftertragtede unge talenter, Machado, Spilak og Phinney afventer i denne runde svar på heftige krav om lønforhøjelser.
MB, KSH og Gejls Guldhold bruger penge - men Giorgino har brugt flest
MB brugte flest penge i denne runde. Forlængelserne af Fränk Schleck og Van Garderen trak læsset og bragte sammen med 3 andre ryttere forbruget op på 80 mio. i denne runde.
KSH og Gejls Guldhold fulgte efter med 60 og 55 mio. Hos KSH var Pozzovivo og Ciolek de dyreste, mens Gejls Guldhold sikrede sig Gustav Erik Larsson og Chris Anker Sørensen.
Giorgino ligger sig suverænt i spidsen som det hold, der har brugt flest penge i alt. Hele 174 mio. er der blevet brændt af. 8 andre hold har også brugt mere end halvdelen af budgettet.
Giorgino har også signet 19 ryttere, men det er ikke nok til at være det mest komplette hold i spillet lige nu. Gejls Guldhold har sikret sig hele 23 ryttere, mens Stalingrad har 20 ryttere på kontrakt i 2011.
|
|
comments (0)
|
26 ryttere venter på svar fra deres nuværende hold, om de vil matche mere favorable tilbud fra konkurrenterne. De største navne er Schleck brødrene og den nykårede verdensmester.
Conde venter også spændt i den kommende uge. Hele 7 ryttere har et tilbud fra dem med hjem til deres nuværende arbejdsgiver, heriblandt en trio af større navne i Brajkovic, Rojas Gil og Van Garderen.
Skæbneuge for Team MB
Det er også en afgørende uge for MB. Udover Fränk Schleck og Van Garderen skal de vælge om de vil forlænge 3 andre kontrakter til en samlet værdi af 85 mio.
Også Diar og Giorgino har store beslutninger foran sig. Hver har de tre ryttere, de skal give lønforhøjelse eller sige farvel til i denne runde. For Diar er Hushovd det største navn og der er 50 mio. på højkant i alt. For Giorgino er Rojas Gil den store post og der er i alt 35 mio. i spil.
|
|
comments (0)
|
I alt blev der indgået 70 kontrakter i denne runde. De største var Giorginos forlængelse med Joaquin Rodriguez til 55 mio, Farrars kontrakt med Darker Slicks til 48 mio., mens det kostede Ipswich Town 47 mio. at lokke Luis Leon Sanchez væk fra Giorgino.
Aktive hold
Stalingrad var det mest aktive hold med 7 kontrakter. Boogie Woogie og Conde var også meget aktive med 6 og 5 kontrakter.
Det nye hold Darker Slicks markerede sig stærkt i denne runde og sikrede sig Tyler Farrar og 3 andre for i alt 83 mio. Giorgino og Ipswich Town var de hold, der brændte næstflest penge af, med henholdsvis 59 og 51 mio.
Holdene tager form
Ipswich Town har brugt flest penge ialt. De har 49 mio tilbage, forudsat at de ikke annullerer Contadors kontrakt. Imponerende i betragtning af, hvad de startede transfersæsonen med. Giorgino og 2nd Chance har brugt næstmest på nuværende tidspunkt.
Ipswich Town og Giorgino er til gengæld også to af de hold med flest på kontrakt. 15 ryttere har de hver på plads til 2011 holdet. De bliver dog overgået af Stalingrad og Gejls guldhold, som hver har hele 18 ryttere på plads.
Paolini er populær
Den klart mest populære ryttere i denne runde var Paolini, som hele ni hold rendte på dørene. Vivianis debutsejr udløste også stor interesse.
|
|
comments (0)
|
Alberto Contador skifter hold i 2011! En løn på hele 76 mio. lokkede ham fra de trygge rammer på X-factor til Ipswich Town Pro Cycling Team, på trods af holdets beskedne 2010 sæson.
Det falder også i øjnene, at Gejls Guldhold overtager hele fire ryttere fra Pot Belge, og rygterne om at Pot Belge er ved at lave en cervelo styrkes af holdets inaktivitet på transfermarkedet. Ingen kontrakter indgået for 2011, ingen bud og fire ryttere har fået lov at gå - det ser ikke godt ud for spillets nr 4.
Der blev skrevet mange andre kontrakter. Mere end 60 kontrakter kom på plads, med Visconti, Breschel, Vinokourov og Van den Broeck som de dyreste. Stalingrad var det mest aktive hold med hele 9 kontrakter, mens Starfire, Giorgino, Conde, Lille Luke, Flyers og Gejls Guldhold hver fik 4 ryttere på plads. Ipswich Town brugte selvfølgelig langt flest penge i denne runde, men også Starfire (54), Stalingrad (42) og Lille Luke (41) fik brændt penge af i denne runde.
Yderligere 23 ryttere afventer, om deres nuværende hold vil matche tilbuddet fra konkurrenterne. Også her er der prominente navne på spil! Især Giorgino går en skæbneuge i møde, hvor der skal tages stilling til fire ryttere, inkl. holdets to kaptajner i 2010!
|
|
comments (0)
|
I sidste runde sagde vi farvel til Roadrunners - i denne runde byder vi velkommen til et nyt, mystisk hold, der indtil videre går under navnet UKENDT. Holdet har endnu ikke offentliggjort sin sponsor, men rygterne kæder dem sammen med en lang række ryttere, heriblandt Andy Schleck og Alex Rasmussen.
Der blev indgået 70 kontrakter i denne runde. Derudover afventer 36 ryttere svar fra deres nuværende hold, om de vil matche tilbud fra konkurrenterne. Blandt dem er spillets dyreste rytter nogensinde, som ikke overraskende er Contador. Også Breschel, Visconti, Vinokourov, Van den Broeck og Fedrigo skriver kontrakt i næste runde, med det ene eller andet hold.
Næsten alle hold skrev kontrakter i denne runde. De mest aktive var Sebjon, Gejls guldhold og X-hund med 8, 6 og 6 kontrakter. Økonomisk var det Stalingrad (51), X-factor (45) og Giorgino (41) der markerede sig.
|
|
comments (0)
|
Den meget aktive første runde betød også mange kontrakter - eller rettere en række kontrakter og mange ryttere, hvis hold skal vælge om de vil matche det konkurrerende tilbud.
Der blev skrevet 29 kontrakter, mens 33 ryttere afventer, om deres nuværende hold vil matche det konkurrerende bud.
Team 2nd Chance stod for to af de tre største kontrakter med Boonen og Davis, mens Mildmay Grove South sikrede sig Löfkvist. De mest aktive udover de to hold var Team Holm og Gejls Guldhold, som hver fik fem ryttere på kontrakt.
Men der er (ikke overraskende) mange flere større navne blandt rytterne, som nu kræver svar fra deres nuværende arbejdsgivere: Boasson Hagen, Greipel og Ricco har alle en kontrakt på 45 mio. med til forhandlingsbordet og skriver kontrakt med enten et nyt eller deres gamle hold i næste runde.