Sankt Bos liv

Bo voksede op som bonde i by en Ravnstad. Bo var for?ldre l?s, og ingen kendte noget til hans for?ldre, men familien Skovbjerg tog ham ind og opdragede ham som en af deres egne. Som de fleste andre b?nder i Ravnstad, tilbedte familien Skovbjerg Herren Nimar, s? de fortalte Bo s? godt de kunne om Herrens veje, deres viden var jo begr?nset. Men jo mere Bo h?rte om Herren, jo mere henrykt blev han over de store fort?llinger, og han blev mere og mere overbevist om, at alt godt p? Niraham var skabt af Herren Nimar. Da Bo blev lidt ?ldre, skulle han konfirmeres og familien Skovbjerg, fik fat i en elver nimarpr?st ved navn Ellian Riovan. Hos Ellian l?rte Bo meget, og blev endnu mere interesseret i Herrens veje. Hver gang Bo var hos Ellian, blev han der hele dagen og h?rte historier. Der havde altid v?ret en del orkangreb, s? Bo mente at hvis han lavede en bondemilits, kunne han, med Herren Nimars hj?lp, holde orkerne v?k, s? efter han var blevet konfirmeret oprettede han en bondemilits. Men det gik hverken v?rre eller bedre end, at Bo og nogle andre blev taget som krigsfanger af orkerne. I mange m?neder var Bo og hans kammerater krigsfanger hos orkerne, og hver morgen og aften bad Bo til Herren om hj?lp. Pludselig en dag, slap Bo og de andre, p? mirakul?s vis v?k fra orkerne, og n?ede hjem til Ravnstad. I Ravnstad troede alle, at Bo og hans f?lge var d?de, men da de s? dem igen blev alle s? glade, at de holdt en k?mpe fest. Siden da har Bo aldrig frygtet noget, da han vidste at Herren Nimar ville beskytte ham, det var da ogs? det der gjorde, at han ville v?re pr?st. Han mente nemlig, at nu Herren ville redde ham fra orkerne, m?tte han jo have udt?nkt noget specielt for ham. S? Bo ledte efter en pr?st der ville tage ham i l?re. Dette blev lidt sv?re, end Bo havde forventet da Ellian var rejst bort, men de lykkedes ham at finde en menneske nimarbiskop, ved navn Fader Valdemar, nogen agtede dog at kalde ham Lille Fader Valdemar den Store, da han var bredere end han var h?j. Men Bo kom i l?re hos Fader Valdemar, og det var han i noget tid, men selv som l?rling gjorde han store ting, p? et tidspunkt gjorde sortelverne opr?r mod deres dronning, s? Bo gik ned til sortelver byen, han stolede fuldt og fast p?, at Herren Nimar ville beskytte ham, og s? redede han sortelver dronningen, fulgte hende sikkert ind i elvernes skov Santilia, hvor hun blev sendt ned i underverden, gennem en portal. Da Bo blev pr?st, gjorde han det til sit m?l, at s?tte en stopper for alt vold, og konvertere alle til Herren Nimar. Fader Bo var en af de mest troende, nogen vil endda kalde ham fanatisk, pr?ster af Herren Nimar der nogensinde har g?et p? Niraham. Men Fader Bo blev en af de pr?ster, der konverterede flest folk til Herren, og han havde en utrolig evne til, at stoppe to h?re ved, at stille sig imellem, nogen mener, at de stoppede fordi han var s? fanatisk at intet ville kunne stoppe ham, og derfor var der nyttel?st at forts?tte kampen. Andre mente, at det var selveste Herren der gik i ham, og derved udg?d sin ?nd gennem sin udvalgte, s? ingen ville kunne k?mpe. Dette og den forkyndelses rejse han var p? da hans liv endte i ?stlenet, som var den st?rste siden Jarco fandt guderne, var medvirkende til at Fader Bo blev kanoniseret til helgen efter sin d?d.

Nadverens Historie:

Under krigen i lenerne, der f?rte til, hvad man troede, var kongefamilien Narabonds udsl?ttelse, blev der holdt fredsgudstjenester i nimarkirkerne. I slutningen af disse gudstjenester, blev der delt mad ud til menigheden. Efter, og i slutningen, krigen opstod der hungersn?d i store dele af Lenerne, og det var s?rdeles vigtigt at traditionen med mad til folkene blev vedligeholdt, og det gjorde den. Den dag i dag, er det stadig en tradition i mange nimarkirker, enten at lave et m?ltid med de forsamlede, eller at dele br?d og vin ud til de forsamlede. I dag er det dog mere et symbol for Nimars velsignelse, men ogs? for at forts?tte en s? god tradition.    

Faderens drabsmand:

Denne historie skildre hvor let selv den mest fromme kan blive fanget ind af ondskabens kl?r. Vores historie starter for kun kort tid siden en Nimar menneskebiskop i en menneskeby ved navn Gerinau Youri af Nimar havde h?rt at sortelverne havde sl?et sig sammen med orkerne i h?b om at vinde elvernes skatte for disse elvere var og blandt de rigeste af alle racer, lande og byer p? hele Niraham, men de var dog ogs? blandt de st?rkeste milit?rt p? hele Niraham. Men denne biskop elskede rigdomme og i mange uger sov han ikke for han t?nkte ej p? andet end rigdommene i elvernes by. En dag skete det s? at vendte sig fra Nimars ord gjorde klar til en krig og inviterede sortelverne og orkerne til et m?de i hans by, b?de sortelverne og orkerne kom men faldt i baghold, Gerinau fik forklaret overfor byens befolkning at det var en n?dvendighed at dr?be b?de sortelverene og orkerne han forgav ogs? i al hemmelighed byens borgmester, og udr?bte sig selv i Nimars navn, men den eneste der gennemskuede alle hans l?gne og borgmesterens mystiske d?d var en nimarpr?st ved navn Fader Bo der m?tte st? og se til sammen med sine disciple mens en f?lger af Nimars ord gav efter overfor den svaghed alle mennesker b?r i deres blod, han pr?vede dog flere gange at tale Gerinau til fornuft men uden held. Til sidst var der intet at g?re, Gerinau havde vendt Nimar i ryggen dog uden byens befolkning vidste noget, de troede de stadig fulgte Nimars ord og selv da alle kamp dygtige s?vel m?nd som kvinder og b?rn som voksne blev samlet og gjorde klar til at marcherer mod elverskoven hvor elverne allerede ventede troede de at det var Nimars vilje at dette skulle ske. Dog skete der det at lige f?r Gerinau talte til folket stod Gerinau og gjorde sig klar p? sit v?relse pludselig blev hele v?relset oplyst af et hvidt rart lys, Gerinau vendte sig og s? en mand s? hvid som sne kl?dt i det hvideste t?j han bar en stav i sin h?jre h?nd hans ?jne lyste ogs? hvidt men dette lys var ikke rart Gerinau vidste ikke hvad han skulle g?re for han vidste hvem der stod foran ham manden i det hvide talte det l?d h?jt og rungende og bestemt ikke venligt: ?Jeg er Herre Nimar, Nirahams skaber jeg kommer for at advare dig, hvis du f?rer dine planer videre vil min vrede ramme dig og alle dine disciple.? selvom Gerinau nu frygtede Nimar ville han ikke opgive skattene i elvernes by  ?n?r jeg har dr?bt hver en elver p? dette sted? sagde Gerinau ?vil menneskene v?re den eneste race omkring denne by og jeg vil have alle skattene og v?re s? rig at jeg ikke beh?ver nogen gud for s? vil jeg v?re GUDEN!!? ?jeg kan se? sagde Nimar ?at du har vendt alt godt i ryggen men der er to ting du skal vide at elvernes magt er st?rre en du ved og selv hvis du overlever vil JEG stadig v?re her og tro ikke at jeg ikke ser frygten p? dig du undviger mit blik? Nimar voksede og lyset blev st?rkere det begyndte at lyne og tordne udenfor nu r?bte Nimar: ?OG VID EN TING JEG ER HERRE NIMAR SKABER AF NIRAHAM, OG UNDERVURDER IKKE MIN VREDE THI DEN ER FRYGTELIG!!? Da Nimar r?bte faldt Gerinau p? kn? i skr?k hans hoved f?ltes som om det ville spr?nge han skreg af smerte og besvimede ?du har i sandhed ?ndret dig.? Sagde Nimar og forsvandt og stormen standsede. Da Gerinau v?gnede talte han til folket og p? trods at hvad Nimar sagde, marcherede de mod elvernes by. Menneskene blev dog m?dt udenfor elvernes skov og de to parter gjorde klar til at k?mpe, men pr?sten Fader Bo gik ind mellem de to h?re og pludselig slog et lys ned i ham, han voksede s? alle kunne se ham og han r?bte med en rungende stemme, der p? samme tid udstr?lede b?de enorm venlighed og frygtelig vrede: ?Mennesker! Stands jeres fremf?rd for denne ?biskop? har forr?dt jer alle!? Der bredte sig en mumlen blandt menneskene, de var bange for at forts?tte, men ogs? bange for at vige. ?Han har vendt sig fra Herrens veje!? R?bte Fader Bo ?Det er ikke Herren Nimars vilje at dr?be elverne, biskoppen vil blot have deres skatte!? Men tilsyneladende var menneskene yderst interesserede i elvernes skatte, en mand tr?dte frem og sagde: ?Hvorfor skal de spids?rede ogs? have de skatte? Jeg siger vi dr?ber elverne og tager skattene, det m? da v?re Herren Nimars vilje at vi skal leve godt!? Nu bredte der sig en uro blandt elverne, buer blev sp?ndt og sv?rd blev trukket. Men ved menneskets  ord voksede vreden i Bo og idet han tr?dte frem mod menneskene blev lyset om ham st?rkere og den venlighed han havde udstr?let f?r forsvandt ?I er i sandhed blevet let i ford?rv af denne forr?der!? Stemmen kom fra Bos l?ber, men det var ikke Bos. ?Vend om nu, og i vil blive tilgivet, men tr?d et skridt n?rmere og i vil f?le at dette ikke er Herrens vilje, og Herrens vrede vil ramme jer!? Ved disse ord veg hvert et menneske tilbage, og nogle l?b. Nu vendte Bo sig mod elverne, og igen udstr?lede han enorm venlighed. ?I ville selvf?lgelig forsvare jeres hjem, men g?r ikke deres fejltagelse til jeres, lig jeres v?ben bort!? Og elverne gjorde som han sagde, nu var n?sten alle menneskene l?bet tilbage til byen, dog blev nogen, da Gerinau var blevet ville de se hvad der videre h?ndte. Herren Nimars ?nd forlod Fader Bo, da dette skete greb Gerinau en armbr?st fra en af sine livvagter og da Fader Bo vendte sig for at snakke med to Nimarpr?ster der var ved han side, men da han gjorde dette, traf  en armbr?st bolt ham i ryggen og han faldt forover, d?den n?r,  den ene pr?st faldt p? kn? ved han side, men den anden hev hende v?k og da Bo ?ndede ud var det som om alt s?rgede, jorden begyndte at sk?lve og store skyer gled for himlen og alt blev m?rkt det begyndte at storme og man kunne h?re en stemme fra himlen r?be ?trods ikke Nimar, thi min tilgivelse er stor, men min vredes kraft er langt st?rre!? Gerinau besvimede, og hans folk greb ham og sl?bte ham bort til f?ngslet. Uvejret fortsatte i fem dage og fem n?tter. Kort efter blev en af Fader Bos disciple udr?bt til borgmester. Sm?folket, Ronal Gr?nneskov en n?r ven af Fader Bo der havde fulgt ham fra Ravnstad, skrev et brev til Fader Bos f?rste l?rling Fader Oktavian Hvidrossel i Ravnstad.

K?re Menighed i Ravnstad

Det er med sorg i sj?len at jeg m? meddele at min k?re ven den fromme Fader Bo er faldet i  Herren Nimars tjeneste. Dette skete da han med sine disciple fors?gte at standse en konflikt fra at blive voldelig. Han stilte sig ind mellem en menneske h?r og en elverh?r ledet af Herren Nimars kirken i dette omr?de. Disse Herre Nimars tilbedere af den lokale biskop som havde ladet sig ford?rve af tanken om elvernes skatte men da Fader Bo fik dem til at g? v?rt til sit kommanderede biskoppen sine livvagter til at dr?be Fader Bo. Biskoppen sidder nu i f?ngsel for fr?nde drab og er blevet erstattet af en af Fader Bos disciple. Her sender jeg hans aske, hans hjerte som af en eller anden grund ikke br?ndte, hans hellige symbol og den k?be han har b?ret gennem mange ?r i  vor alles fader og skaber Herren Nimars tjeneste.

Mange Hilsner

Ronal Gr?nneskov

P? uvejrets femte nat sad Gerinau i f?ngsel under byen, da et hvidt lys pludselig oplyste gangen udenfor hans celle, Nimar stod nu udenfor Gerinaus celle, Gerinau faldt p? kn? ?nej Herre, tilgiv mig!? Men Herren Nimar sagde blot: ?du som forr?dte mig og alle nimartilbedere kalder mig HERRE og beder mig tilgive dig? Da min elskede Rina faldt ved Flarns sv?rd svor jeg aldrig at tilgive nogen der s?rer s? mange levende. Nej, min tilgivelse f?r du ikke, og du f?r den aldrig, men husk hvad jeg sagde til dig sidst vi stod ansigt til ansigt: Jeg er Herren Nimar skaber af Niraham og dets  liv, undervurder ikke min vrede, thi den er frygtelig! Det er derfor jeg er kommet, thi du har dr?bt en af de bedste pr?ster i min tjeneste og vendt mig i rygge. H?r min stemme i luften uden for, jeg har kun vist lidt af min kraft, og det ved du.? Nu begyndte Nimar at r?be: ?OG H?R MIG NU,  THI D?DEN VENTER DIG! JEG SENDER DIG TIL PAULON FOR?DDER!? Herren Nimar s? p? ham og hele Gerinaus celle eksploderede i hvide flammer der br?ndte i et stykke tid, hvorefter de slukkedes, nu var der intet der hvor cellen havde v?ret, intet luft, ingen farver, ingen ting. Herren Nimar stod et ?jeblik og t?nkte: ?Hvordan kan det komme s? vidt at min egen biskop vender mig i ryggen og dr?ber en af mine bedste pr?ster?? Med et t?nksomt udtryk i ansigtet vendte Herren Nimar sig og forsvandt. 

Bos pr?diken i Ravnsburg:

Under sin tid i Vestlenet kom Fader Bo og hans l?rling Oktavian Hvidrossel gennem mange byer, og fader Bo pr?dikede Herren Nimars ord for befolkningerne i disse byer. Af disse mange pr?dikener, huskes en som den st?rste, Fader Bos pr?diken i Ravnsburg By.

                      Bo og Oktavian vandrede ind i Ravnsburg by en tidlig morgen, de havde vandret natten igennem uden holdt. Bos rejser foregik altid til fods, thi han mente at man aldrig burde bruge Herrens skabninger som tr?lle til en rejse, s? ingen af hans rejser foregik ved hj?lp af noget dyr, blot han egne bens kraft, liges? vel som han aldrig spiste k?d, da han mente at man aldrig m?tte tage liv, end ikke et dyrs, da de var Herren Nimars skabninger. Da de tr?dte gennem Ravsnburgs porte, satte Bo dog tid af til et hvil.

                      Efter nogle timer fortsatte de ind p? byens torv, her tr?dte Bo op p? en tr?kasse og r?bte ud over hele torvet: ?Ravnsburg bys indbyggere! H?r mig, pr?st og forkynder af Herren Nimar!? mange samledes om Bo for, at h?rer hvad han havde at sige, og Bo fortsatte, ?Livets Herre Nimar ?nsker kun, at vi har det godt, Herren ?nsker kun vor tilv?relse forbedres, Herren ?nsker fred blandt alle racer, Herren ?nsker lighed mellem alle. ?nsker i ikke ogs? dette? ?nsker i ikke et samfund, hvor alle lever i fred, hvor alle har mad og ikke lider n?d, hvor der er lighed mellem alle, fred mellem andre racer, hvor krig aldrig h?rger og hvor man ikke beh?ver frygte for sit og sine n?rmestes liv? Da byder jeg jer: F?lg til Herrens veje! H?r hans ord: Vi, der er st?rke skylder at hj?lpe dem svagere end os med deres byrder, og b?r ikke t?nke p? os selv. Vi b?r kun udf?rer handlinger der skaber og bevare liv, thi det er en Herren velbehagelig gerning. Lev efter denne s?tning, og I vil blive velsignet med Herren Nimars gunst. Lev i ydmyghed og del jeres goder med alle, ?nsk kun fred og alles bedste, thi i Herrens ?jne er alle lige, derfor b?r de ogs? v?re det i dine? Da Bo sluttede havde der samlet sig massevis af folk om ham og Oktavian, et k?mpem?ssigt bifald br?d ud mellem dem. Da Bo og Oktavian senere begik sig ud af Ravnsburg, gik alle dem, der h?rte hans ord foran dem og hyldede Herren og Fader Bo ved at kaste blomsterblade for deres f?dder.