NB! Pga. sygdom har jeg pt. ingen hamstere, men planlægger at starte op igen i efteråret 2009 (se mere nedenfor under nyheder).
Jeg sælger dog fortsat hjul.
Lykke Hamsteri er et lille hobby-opdræt af guldhamstere og Campbells dværghamstere.
Du kan læse mere om hamsteriet under Om Lykke Hamsteri, bl.a. om hvor jeg bor, hvordan jeg kan kontaktes og måden jeg holder dem på. Under Mine dyr præsenteres de hamstere, jeg har, og under Kuld og mål for avl kan du også se lidt om de unger, hamsteriet har fået, og hvilke varianter af hamsterne jeg prøver at avle frem.
Du er velkommen til at følge med i hamsteriets - og hamsternes - udvikling på disse sider.
Udover hamsterne importerer og sælger jeg Wodent Wheels, et løbehjul til hamstere, der er et af de mest sikre og lydløse hjul, man kan få (se mere under Wodent Wheels - salg af). Og det vil også blive muligt at købe foder og strøelse til gnavere.
Juni 2009: Efter 5 behandlinger var dyrene stadig ikke blevet raske. Jeg fik først aflivet Roxy og en obduktion viste at hun havde hårsækmider, men ikke fejlede noget andet. Hårsæk-mider bliver normalt kun et problem, hvis hamsteren er svækket af alder eller anden sygdom, og det smitter normalt ikke. Jeg kunne have prøvet en længerevarende, eksperimentel behandling, men der var ingen garanti for succes og hamsterne ville være relativt gamle inden karantæne-perioden ville være overstået. Jeg valgte derfor i juni at få aflivet alle mine hamstere. To bliver obduceret for at se om vi kan få yderligere info. Efter en pause planlægger jeg at genstarte hamsteriet i efteråret.
9. marts 2009: Alle dyrene var til 4. behandling. Et par stykker er symptomfri, nogle er jeg i tvivl om og 5 har kløet sig. Der er aftalt 5. behandling for en sikkerheds skyld om 14 dage. For at mindske smitterisiko blev Belles 7 unger aflivet.
7. marts 2009: Der var udstilling med Dansk Hamsterforening i Kolding. Pga. sygdom kunne jeg ikke deltage med mine egne dyr eller unger. Men jeg deltog in absentia med Malthes Reimer, min nye han som en venlig sjæl bragte hjem til mig efter udstillingen. Indtil karantænen er overstået, bor han hos min kæreste. Malthe er korthåret cinnamon med split for langt hår. Han opnåede 88 point på udstillingen, men det var ikke nok til præmie. Manglerne må skulle findes i et lidt spidst hoved, ører i en tæt placering og dårlige kindtegninger. Det er planen på sigt, at Malthe skal parres med Nora for at lave dejlige cinnamon, rødøjet creme og mink unger - og ikke mindst nogle dejlige satin-varianter pga. Noras satin.
4. marts 2009: Belle, min Campbells dværghamster-hun, fødte et kuld unger. Dagen efter talte jeg 8 unger. 7 overlevede til femte-dagen. Der var 3 agouti/ agouti platin, 3 albino/ albino platin og 1 formentlig platin.
2. marts 2009: Buster flyttede fra Belle, da der ikke er tvivl om at hun nu er drægtig. Pga. sygdom i bestanden havde jeg ønsket pt. ikke at få kuld, men jeg havde beholde de to hamstere sammen i håbet om at det først ville ske på et tidspunkt, hvor de var raske. Der er nemlig risiko for at de ikke kan sættes sammen igen.
23. februar 2009: Alle dyrene var til 3. behandling. Et par af dyrene havde stadig nogle symptomer og en del kløede sig. Det var en ny dyrlæge, som virkede mere erfaren og sagde, at det var bedre at der var et par dage længere mellem behandlingerne (12-14 og ikke 10 12 som jeg først var blevet rådet til). Vi aftalte en 4. behandling efter 14 dage. For at sikre mindre smittefare mellem dyrene fik jeg aflivet de unger (9 overlevende fra Emma, 7 fra Cantal og 2 fra Roxy), der ikke var fundet tålmodige hjem til.
12. februar 2009: Alle dyrene var til 2. behandling. Generelt ser hamsterne fine ud: der er stort set ingen bare pletter, kun lidt tynd pels især i lysken-området, og kun lidt skæl. 2 af hamsterne havde dog fået en mindre næsten bar plet på maven. Ingen af hamsterne har haft bivirkninger af medicinen, og de er lige så livlige som de plejer at være. Hamsterne skal til 3. og forhåbentligt sidste behandling d. 23. februar.
11. februar 2009: Emma har 10 unger - den ene er dog lidt mindre og ser skrøbelig ud. Der bliver 5 zobel/ sølvzobel og 5 creme/ offwhite. Ungerne kan både blive kort- og langhårede, og der er mulighed for satin-pels.
5. februar 2009: Emma fødte mindst 10 bittesmå unger. På trods af risiko for sygdom og behandling med Ivomec blev ungerne født helt normalt. Mor passer godt på de små ny - og jeg fik ikke lov at kigge på dem på fødselsdagen.
2. februar 2009: Buster Campbell prøvede at hoppe på Belle, så parringen d. 24. januar var i hvert fald ikke blevet til noget. Så er det spændende om der kommer noget ud af det denne gang.
2. februar 2009: Jeg var hos dyrlægen igen med alle dyrene (der inkl. unger denne gang talte 23 stk.), fordi især den hun jeg har lånt (fra en som senere fandt mider på et par af sine hamstere) kløede sig og havde skæl. Dyrlægen kunne ikke se mider, men da noget var galt, bliver hamsterne behandlet for mider/ parasitter. Behandlingen skal gentages op til 3 gange med 10-14 dages mellemrum. Jeg fik samtidig lavet en prøve for ringorm for forhåbentlig at kunne udelukke det. Alle der har købt hamstere af mig i det sidste stykke tid er blevet kontaktet (undtagen to som i skrivende stund ikke har taget telefonen), så de kan være opmærksomme på symptomer - de solgte hamstere behøver dog ikke være ramt.
24. januar 2009: Campbells-parret Belle og Buster venter sig måske. I hvert fald valgte Buster at demonstrere lige for øjnene af mig, at han nu er blevet kønsmoden - han er jo også en "ældre" herre på næsten 2 måneder nu!
20. januar 2009: Emma var i brunst idag, og selvom hun lige er ankommet, blev hun parret med Aragon. Det vil give nogle flotte kort- og langhårede creme, off-white, zobel, sølvzobel og måske mink og sølvmink unger - nogle endda i satin. Emma og jeg er allerede blevet venner og hun er så rolig af gemyt, at hun godt kan klare et kuld unger så kort tid efter at hun er ankommet til et nyt hjem.
19. januar 2009: Drengene fra Roxy's kuld og nogle af pigerne flyttede fra mor idag. De sidste tre piger får lov at blive et par dage mere.
18. januar 2009: Guldhamsteren Emma ankom til hamsteriet, da hun var nødt til at flytte fra sit tidligere hjem. Emma er langhåret creme og fik ærespræmie som kæledyr på DHFs udstilling i november 2008. Emma skal indgå i hamsteriets avl.
16. januar 2009: Alle Bonnies unger, undtagen 1, har fundet nye hjem. Der er allerede reservationer på både Roxy's og Cantal's kuld.
12. januar 2009: Jeg var hos dyrlægen med alle dyrene (puha...), fordi en bekendt havde fået konstateret mider på sine hamstere. Heldigvis var der ingen mider hos mine, men Bonnie havde en lille, ikke-smitsom hudinfektion som hun fik behandling for.
6. januar 2009: Bonnies unger flyttede fra mor idag.
4. januar 2009: Der er kun 11 unger tilbage hos Cantal nu.
1. januar 2009: Cantal, som jeg har lånt, fødte mindst 16 unger lige efter middag. 15 er i live.
31. december 2008: De fleste af Roxy's unger er hunner. Der er 3 hvidbåndet (formentlig) sorte hunner, 1 (formentlig) sort hun, 1 (formentlig) sort han, 1 lys (formentlig creme) han og 2 lyse (formentlig creme) hunner.
26. december 2008: Roxy har fået 8 unger. Alle er sortøjede og enkelte har allerede lidt sort pigment i huden.
25. december 2008: Roxy fødte et endnu ukendt antal unger sent til aften (mellem kl. 20 og 23)
21. december 2008: Bruno, der har været udlånt til parring, blev far til et kuld unger. Der blev født 12 unger. 10 overlevede. De er korthåret zobel og creme.
21. december 2008: Belles 7 unger flyttede "hjemmefra" idag. En enkelt han blev dog boende hos mor for at lave "rigtige" platin-farvede unger.
21. december 2008: Bonnie havde fået 6 unger, men den ene blev desværre spist idag. De andre 5 er nogle store krabater!
16. december 2008: Lykkes Julius, der er søn af Roxy og Aragon, er kommet "hjem" for at en parring kan hjælpe med at bestemme hans farve. Idag blev han parret med Guldgruvans Cantal, der er på lån fra Contraria's.
10. december 2008: Bonnie fødte unger i nat!
9. december 2008: Roxy blev parret med Pelle, der er udlånt fra von Olsen. Pelle har ærespræmie i kæledyrskategorien fra DHFs udstilling. Roxy glædede sig så meget, at hun hoppede ud af armen på mig og ned i kassen til Pelle og straks stillede sig klar!
5. december 2008: Den første af Belles unger kravlede ud af reden. Mor bar den straks tilbage, da hun opdagede det!
2. december 2008: Én af Belles unger klarede den ikke, så der er 7 tilbage.
29. november 2008: Det ser ud som om Belle har fået hele 8 unger! Det er meget for en dværghamster, så nu er jeg spændt på, hvordan de klarer sig. Belle passer dog godt på dem.
28. november 2008: Min Campbells-hun, Belle, vil gerne være enlig mor: Idag fødte hun et endnu ukendt antal unger (ikke uventet, men senere end forventet). Så det var nok grunden til, at hun var efter Bobo forleden.
27. november 2008: Hvis Bonnie ikke var blevet drægtig for 4 dage siden, skulle hun være i brunst idag. Jeg prøvede derfor at sætte Bonnie og Olivar sammen. De gik tre runder om hinanden, hvorefter Bonnie fløj i flæsket på Olivar (og jeg satte en bøtte over Bonnie). Konklusion: Bonnie ER drægtig.
24. november 2008: Min Campbells-han, Bobo, måtte flytte i nyt bur, da hunne blev territoriel og angreb ham. Bobo havde kun psykiske men, der hurtigt gik over, da mutter ikke længere bogstaveligt talt var på nakken af ham.
23. november 2008: Bonnie blev parret med Olivar. Olivar måtte dog have lidt vejledning i hvad der er for og bag på en hun, men i anden omgang havde han forstået sit "job".
22. november 2008: Olivar, en langhåret satin creme han der til daglig huserer hos von Olsen, kom med hjem til låns. Olivar skal parres med Bonnie, der er korthåret zobel, for at lære mere om hendes gener: kan hun lave langhårede unger? kan hun kun lave zobel (med umbrouse-genet) eller kan hun også lave creme-farvede unger?
22. november 2008: Samtidig forlod den sidste af Roxy og Aragons unger reden: Lykkes Julius skal bo hos von Olsen. Julius kommer dog på besøg igen til en testparring, så hans gener kan blive kortlagt.
15. november 2008: Hamsterudstilling i Dansk Hamster Forening. Aragon opnåede en ærespræmie i standardklassen (92 point), mens Bonnie, Roxy og Bruno lå lidt uden for præmiekategorien. Lykkes Jaqueline, datter af Bonnie og Bruno, fik en ærespræmie i kæledyrskategorien.
4. november 2008: Idag blev hamsteriet udvidet med et par Campbells dværghamstere. Læs mere om dem i de næste par dage, når jeg får taget lidt billeder osv.
16. oktober 2008: Pigerne fra Roxy's kuld flyttede hjemmefra idag. Jeg tror, Roxy glæder sig til at få lidt fred og kunne løbe i sit hjul!
15. oktober 2008: Den lille zobel unge er lidt svær at gennemskue. Da jeg ikke er 100% sikker på kønnet, er han/ hun nu flyttet for sig selv.
14. oktober 2008: Drengene fra Roxy's kuld flyttede hjemmefra idag.
7. oktober 2008: Store kuld kan være noget skidt. Roxy's kuld er nede på 11 overlevende unger, men tallet har nu været stabilt i en del dage. Ungerne er også begyndt at kravle rundt i buret og spiser og drikker selv.
26. september 2008: En af ungerne er forsvundet siden igår. Der er nu 13 overlevende unger tilbage i Roxy's kuld. De vejer tilsammen 101 gram. De fleste bliver creme, off-white eller lignende farve, men der er i hvert fald også en zobel og en cinnamon.
25. september 2008: Roxy's unger begynder at få pels. Et par af ungerne ser lidt svage ud - jeg håber, de klarer det.
24. september 2008: En af Roxy's unger klarede det ikke 
19. september 2008: I Roxy's kuld er der 6 unger med sorte øjne og 9 med røde øjne.
17. september 2008: Roxy fødte 15 små unger.
1. september 2008: Roxy blev parret med Aragon.
24. juli 2008: Var hos dyrlægen med en af drengene. Hans øjenvipper var ikke foldet ordentlig ud og generede det lille kræ. En operation med 3 sting vil forhåbentlig hjælpe. Han tog det meget pænt, sad stille i min hånd under undersøgelsen og var lige så livlig som de andre drenge efter operationen.
20. juli 2008: Pigerne er flyttet hjemmefra. De er flyttet ind i det lille tunnelsystem af køkkenruller og toiletruller, jeg havde lavet.
16. juli 2008: Drengene er flyttet hjemmefra. De er glade for toiletrullerne - og udforsker gladeligt deres hjul.
13. juli 2008: Ungerne begynder at blive store - nogle selvfølgelig mere end andre. De fleste har arvet Bonnies meget fine ringe om øjnene, ørerne er fået farve, og de fleste har fået en lille hvid stribe under halsen.
11. juli 2008: Ungerne er begyndt selv at drikke af vandflasken.
8. juli 2008: Ungerne er ved at få øjne. Der bliver kravlet mere rundt nu - og ungerne samler selv mad ind.
6. juli 2008: Så begynder ungerne så småt at kravle rundt i buret på egen hånd.
25. juni 2008: Bonnie har hele dagen ligget "tungt" på reden, så jeg har først lige nu til aften fået et glimt af ungerne (fik et halvt glimt tidligere, men kunne kun så nogle få unger). Jeg kunne se i hvert fald 10, men vil ikke pille for meget, så der kan have været et par stykker til. Igår talte jeg i hvert fald 11, men kunne heller ikke få et præcist tal. Hvis der er røget nogle i løbet af natten, så er det i hvert fald ikke ret mange. Det er jeg glad for!
Jeg fik lov at have min hånd nede i buret, mens hun gik rundt (hun fik lige lov at snuse til den først). Og da hun vendte tilbage til reden, fik jeg lov at håndfodre hende i reden (friske ærter er en stor succes). Så Bonnie føler ikke, at jeg er en trussel.
24. juni 2008: Bonnie fødte et kuld på ca. 10 her til formiddag (se billeder under Fotos)
8. juni 2008: Her til aften blev Bonnie og Bruno parret
2. juni 2008: Bruno kom hjem
1. juni 2008: Aragon og ups... Bonnie kom hjem
28. maj 2008: Roxy kom hjem